Om mig:

Jeg er født i 1948, og har altid tegnet mere eller mindre. Igennem det meste af mit voksenliv har jeg arbejdet med forskellige udtryksformer som billedvæv, skaftevæv, silkemaling, patchwork og tøjdesign, billedmageri (med bemalede tekstiler, garn og tyl), akvarelmaling og collage. I 2010 begyndte jeg at male med oliefarver, og det blev hurtigt min altopslugende hobby.

Jeg maler mest naturalistisk og inspireres af lys og skyggers farvespil i såvel ansigter som landskaber. Jeg anvender pensel eller spartel, afhængigt af formål, struktur og lyst.

 

Undervisning: Billedkunstnerne Henning P, Carsten Krogstrup, Martin Fasting, Anne Gyrithe Schütt, Peter Carlsen og Mark Stolk.

workshops m.v.: Billedkunstnerne Helge Strufe, Roland Schneidereit og Eva Kobberød

Medlem af: Malergruppen Manullaen

Udstillinger: Årlige udstillinger i Vandtårnet i Nyk.F. sammen med Manullaen i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2017, 2018 og 2019 (bibliotekets foredragssal), samt med Kunstskolen i 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019. Desuden egne, lokale udstillinger og Åbne Atelierdøre i 2013, 2014 og 2017.

I 2014 fik jeg antaget to værker på SCE2014:  "jeg holder dig" og "den store, røde traktor". Ligeledes ved den censurerede udstilling SCE2016 2 værker: 'sukkerfabrikken by Night ' og 'den lille kunstner'.